Julekassen – En smagfuld julegave.

Traditionen tro pakker vi gastronomiske julekasser til både virksomheder og private. Vi har sammensat en gastronomisk julekasse, med fokus på lokale producenter fra Smag på Nordsjælland, perfekt som julegave til jeres medarbejdere eller venner og familie. Alt sammen nøje udvalgt af holdet bag Kultorvets Julemarked og Gastrominoen.

Kultorvets Julekasser er fulde af gode smagsoplevelser, madhåndværk og kommer i 3 størrelser:

Stor Julekasse 900 kr
Mellem Julekasse 700 kr
Lille Julekasse: 500 kr

Vores julekasser kan enten bestilles via mail eller direkte på Kultorvets Julemarkedet. Ved bestillinger på mere end 10 kasser leverer vi og ellers afhentes de hos på Kultorvets Julemarked eller i Kagerup, efter nærmere aftale.

Sådan bestiller du julekasser:

Send en mail til info@kulbar.dk

Husk at angive antal kasser, størrelse på kasse og evt leveringsadresse.

Vores store julekasse 2023 indeholder blandt andet:

ANN’S LÆKKERIER


Opfindsomheden og nye kager er omdrejningspunktet hos Ann, når hun bager. Der er hele tiden nye spændende kager og brød på hylderne i den lille butik. Med kun et stenkast til havnen i Lynæs, ligger Ann´s Lækkerier. Det er i private former, uhøjtideligt, hyggeligt og der dufter af hjemmebag helt ud på vejen. 

Kagerne – Brunkager og Vaniljekranse
Vanillekranse æltet med ægte vanille, smør og masser af kærlighed. Smagen af jul i gamle dage og som vanillekranse skal smage. Orange brunkager med masser af smag og krydderier, varianten er med revet appelsin og derfor anderledes frisk, og alligevel med smag af alle julens skønne krydderier.

CHOKOLADEVÆRKSTEDET JOTA


Chokoladefabrikken Jota har eksisteret i over 65 år, og det har været centralt at videreføre den håndværksmæssige tradition som Jota altid har været kendt for. I denne tradition er 1. klasses råvarer fundamentet som håndværket bygger på. Den rene vare: mandelmasser, chokolade og nougat etc. er naturligvis med ægte spirituosa tilsat efter de gamle recepter. Cognac, Grand Marinér, Rom, Whisky og Madeira m.m. er hos Chokoladeværkstedet Jota den ægte vare i overensstemmelse med traditionen.”

Chokoladen – Nougat marcipan hjerte og marcipan julegris
Vi producerer chokoladen i hånden, d.v.s vi støber chokoladerne, sprøjter nougaten, flødebollerne mm. i hånden. ”Marcipanen er fremstillet af 63 % mandler. Overtrækschokoladen er fremstillet af 60 % kakaobønner og med kakaosmør. Nougaten er fremstillet af hasselnødder og kakaosmør.

STRANDVEJSRISTERIET


Strandvejsristeriets ejes og drives af Peter og Mille, som i caféen dyrker deres passion for velsmagende kvalitetskaffe. Stedet danner ramme om et enestående og unikt kaffemiljø for kaffeelskere. Her kan man nyde en god kop kaffe, mens duften af nyristede bønner breder sig fra det arbejdende kaffeværksted.Idéen bag Strandvejsristeriet er at levere frisk og nyristet kaffe af den fineste kvalitet til det danske marked.

Kaffen – ØKO Honduras Capucas
Kaffe til stempel, blød fyldig kaffesmag med hints af mørk chokolade og frisk honning
En økologisk kaffe fra et af de mindre kaffeproducerende lande i verden med en elegant fylde, sødme og intensitet, hvor riste- graden ligger i midten af skalaen. Den er alsidig og kan anvendes til en lang række brygformer, hvor man stræber efter en fyldig smag uden for meget frugt og syre.

DET VÅDE FÅR


På Det Våde Får kombinerer vi en passioneret og nørdet tilgang til bryggerkunsten med lokale kvalitetsråvarer (oftest fra egne marker), hensyn til miljø og natur samt livsglad humor og sprudlende kreativitet. Resultatet smager lige så godt, som det lyder – og så er det ovenikøbet lige til at nyde koldt på terrassen

Øllene – Jul på Farmen og Bolette
Jul på farmen er vores julebryg: En brun belgisk ale, forsigtigt krydret med lakrids, appelsin og chili. God alene eller til middagen. Bolette er en af vores mest populære øl. Smagen er let krydret og bitterheden er tilbagetrukket. God både som nydeøl efter en lang dag, eller til aftensmaden, går godt til vinterens kraftige, krydrede retter
.

KELLERIS VINGAARD


Kelleris Vingaard ligger i Nordsjælland tæt på Øresundskysten – i det smukke fredede område i baglandet til Louisiana Museet og Krogerup Højskole. Vinene fra Kelleris Vingaard hedder Utopia og er opkaldt efter det utopiske projekt, som en vingård beliggende i Danmark oprindelig syntes at være,  men som jo i dag er virkelighed.

Rødvinen Utopia My Taste 2010 – Kelleris Vingaard
My Taste 2010 er modnet på brugte amerikanske barriques og er en lidt lettere rødvin end de andre Utopia rødvine. Dels pga. brugte barriques og dels pga. det danske vejr i 2010. Fadlagringen på amerikansk eg har givet vinen en blødhed, rundhed og en delikat note af mørke bær, vanilje og tobak. My Taste 2010 passer godt til vildt, gris, tapas og ost.

ROKKEDYSSEGAARD


Vi har en ambition om at dyrke verdens bedste bær – og dele vores passion for bær med vores kunder og gæster. Vores friske bær er plukket i dag – hver eneste dag i hele sæsonen. Vores bærprodukter fra marmeladeriet (gårdkøkkenet) er fyldt med vores bær, andre naturlige råvarer og smag. Du kan få friskplukkede bær i gårdbutikken hver dag i vores lange bærsæson, og vi inviterer til at du kan nyde en Rokkedysse Is, smoothie, bærkage og meget andet i Jordbærcaféen. Vi inviterer også til, at du kan tage kæresten, familien og venner med i jordbærmarken og hindbærjunglen og smage og plukke bær.

Gløggen og Mosten – Hindbær Gløgg og Brombærmost
Brombær drik og hindbær gløgg er fra Rokkedyssegaard i Kirke Værløse, hvor Lisbeth og Torben Bo dyrker bær og laver produkter med egne bær i gårdens marmeladeri. Brombær drikken kan drikkes både kold og varm. Hindbær gløggen skal drikkes varm for at få duften af julens krydderier og den indre varme. Gløggen er uden alkohol og kan nydes af både børn og voksne.

SNOREMARK


Snoremark startede som “garagebryggeri” i 2010. Siden er det flyttet fra garagen til en tidligere grisestald og har udviklet sig til et professionelt mjødbryggeri. I dag er Snoremark anerkendt for sin seriøsitet og sine ambitioner om at brygge dessertvine, der kan tilfredsstille selv kræsne ganer. Bryggeriet er indrettet på Snoremark, der er ældre firelænget ejendom, nord for Roskilde i landsbyen Tågerup højt hævet over landskabet med frit udsyn til alle verdenshjørner, Roskilde Fjord, middelalderkirker og gravhøje.

Mjød og Cider
Beskrivelse er på vej

SYLTEDRONNINGEN


2013 vandt jeg Politikens sylte konkurrence og fik tilnavnet syltedronningen. I 2017 udkom min første bog og i 2018 var jeg med i tv-programmet Smagen af Danmark. I 2019 lancerede jeg mine første 5 produkter og sådan har de vigtigste milepæle undervejs defineret de tidlige år med Syltedronningen.
Min drivkraft er kærligheden til syltning og til at passe på det vi har. Syltning er et madhåndværk med dybe rødder i den danske madkultur og her tryller vi råvarerne om til det lækreste tilbehør på glas og flaske.

De Bagte Løg og Chutnyen
De bagte rødløg har en vanedannende smag fra karamelliserede rødløg og balsamico eddike. Noget helt andet end syltet rødløg og gør en kæmpe forskel for næsten al mad. Den mest naturlige smagsforstærker du kan ønske dig.
Æble/Daddel Chutney er en krydret all-round chutney med sødme fra æbler og dadler og en skarp kant af karrypasta med orientalske noter. 88% frugt indhold!

ØRBY VINGÅRD


Hos Ørby Vingaard finder du vin produceret i smukke omgivelser, med fokus på de lokale traditioner.
Ørby Vingaard drømmer om at udbrede dansk kvalitetsvin. Derfor er alle vores druer håndplukkede og nøje udvalgt. Vi benytter kun sprøjtemiddel der er godkendt til økologi. Man skulle ikke tro at dansk vin kunne smage så godt.

Hvidvinen – Ørby Danese Solaris 2020
Modtaget Diplom (Særlig Udmærkelse) ved Dansk Vinskue 2022. Fin elegant duft. Frisk frugt smag. Vin og syre i balance. Eftersmag med let sødme.

Sådan bestiller du julekasser:

Send en mail til info@kulbar.dk

Husk at angive antal kasser, størrelse på kasse og evt leveringsadresse.